Men hvad må man så? Dansk lov – content markedsføring.
Laver du markedsføring i og fra Danmark, er du underlagt dansk lov. Hvordan markedsføringen distribueres er underordnet – og det gælder uanset om du er privatperson eller en offentlig eller privat virksomhed.
Loven gælder – også for content markedsføring
Mange anvender indholdsbaseret vidensdeling med det formål at skabe synlighed på sin faglighed i forbindelse med markedsføring, hvilket kan generere et lead eller salg. Jeg anvender selv begrebet content markedsføring, fordi det beskriver, hvad det er – synlighed på baggrund af indhold. Termerne inbound markedsføring og content markedsføring er synonymer og bruges i flæng.
Iscenesætter du dig selv på din faglighed for at adskille dig fra andre, der udbyder en lignende service, er det vigtigt at vide, hvad man må.
Uanset dit formål, kan det af andre opfattes således, at der udbydes en tjenesteydelse, og derved bliver man måske en erhvervsdrivende. Hvorvidt der er tale om markedsføring afhænger blandt andet af det subjektive formål, men jeg mener, at hvis man gør sig synlig flere steder/mange steder/måske de fleste steder, så har man selv godtgjort, at formålet reelt er content markedsføring. Efter min mening kan vi i disse tilfælde være underlagt markedsføringsloven.
Jobsøgende opfordres til at sælge sig selv som en forretningsplan. Når man når ud over en petitessegrænse, bliver grænserne mellem erhvervsdrivendes marketing og privatpersoners ”salg” uskarp. I min optik bliver vi alle erhvervsdrivende for vores eget projekt – forbrugeren bliver den erhvervsdrivende og den erhvervsdrivende bliver forbrugeren. Når man fortolker markedsføringsloven for at afgøre, om noget er i strid med god markedsføringsskik, foretager man en afvejning af erhvervsinteresser, forbrugerinteresser og almene samfundsinteresser. Set i det lys kan det diskuteres, om markedsføringslovens regler også bør gælde for privatpersoners selvsalg.
Andre love, fx ophavsretsloven mv. samt de benyttede tjenesters[1] retningslinjer omfatter både privatpersoner og erhvervsdrivende.
Giver dansk lov et direkte svar?
Jeg er selv hverken advokat eller jurist, men bare en simpel humanist. Men også vi skal jo have kendskab til lovgivningen.
Danske love er som udgangspunkt rammelove, dvs. man kan ikke slå op i et katalog og få et ja eller nej til, om et konkret eksempel er lovligt eller ikke, eller om det, man nu er i gang med, er erhvervsdrivende markedsføring og underlagt markedsføringsloven. Det hele beror på lovfortolkning og aftaler og kommer an på hensigten. Overtrædelser af fx markedsføringsloven og ophavsretsloven bedømmes ud fra, om man har handlet uagtsomt, dvs. anderledes end et fornuftigt menneske (en såkaldt bonus pater) i samme situation. Bonus pater ville efter min mening sætte sig ind i lovgivningen, når man laver content markedsføring.
Benytter du tjenester, har du skrevet under på aftaler eller retningslinjer. Om disse retningslinjer – der ofte er udformet ud fra fremmed lov – skal overholdes til punkt og prikke, beror igen på dansk lovgivning. Udgangspunktet er selvfølgelig, at du skal rette dig efter det, du har skrevet under på – men der kan være bestemmelser, der er i strid med dansk lov – og så er det den danske lov, du skal rette dig efter. Men også her er vi inde på fortolkninger.
Hverken offentlige eller private virksomheder må forskelsbehandle mænd og kvinder – laver du fx kurser til kvinder, skal der også være til mænd. Dvs. ligebehandlingsloven kan også være relevant. Jeg har selv tænkt på tv-reklamer og kataloger, der henvender sig til specifikt til det ene køn. Om det er lovligt eller ikke beror også her på fortolkning.
Selv sondrer jeg mellem, om jeg skriver kommentarer i grupper – og der er faktisk forskel på, om jeg skriver i åbne eller lukkede grupper – eller om jeg skriver på min blog.
Hvad må man så?
Hvad er så det klare svar? Det er, at du må det samme, som du hele tiden har måttet – hverken mere eller mindre. Værktøjet – fx de sociale medier – ændrer ikke på dansk lovgivning. Medierne giver nogle udfordringer til fortolkningerne, men ændrer ikke de grundlæggende værdier, der ligger bag lovene.
Og mit råd er fortsat i forhold til ophavsretsloven: Er du i tvivl så spørg og få en skriftlig tilladelse.
Kan alle regler og bestemmelser så være lige meget. Nej, det kan de ikke – fordi jeg ikke selv er herre over min egen forstyrrelse.
Dette indlæg er content markedsføring og skal ses som en reklame.
Næ, næ, næ. Det må du ikke. Har du styr på lovgivningen, når det gælder LinkedIn?
Der er flere og flere, der oplever, at deres personlige LinkedIn profil bruges som eksempel af andre, uden de har givet tilladelse – og ofte uden deres vidende. En del stiller derfor spørgsmålet: Hvad må man, og hvad må man ikke?
Lad os tage et eksempel: En personlig profil med fx foto, den professionelle overskrift (professional headline) og kort beskrivelse (summary) lægges ind på en andens blog som eksempel på, hvordan man skal udfylde sin LinkedIn profil. Profilen bliver nu – i denne helt anden kontekst – brugt til at give den anden troværdighed og underbygge dennes kompetence – selv om den anden måske ikke har ”aktier” i profilen.
I denne situation markedsfører man sig selv og sin kompetence via andres kompetencer og tager på den måde del i andres succes.
Loven gælder – også på LinkedIn
Laver du markedsføring, skal du være opmærksom på gældende lovgivning – markedsføringsloven, varemærkeloven og ophavsretsloven – og være klar over, at ikke alt er tilladt. Det er ikke noget nyt.
Ifølge LinkedIns vilkår skal alle gældende love overholdes. Dansk lovgivning er altså ikke sat ud af kraft. En utvetydig regel er, at man ikke må indsamle, bruge, kopiere eller overføre oplysninger – herunder personligt identificerbare oplysninger – med mindre ejeren af oplysningerne har givet udtrykkelig tilladelse til det. Ordvalget ”udtrykkelig” betyder, at det er klogt at få tilladelsen skriftligt.
Det vil altså sige, at det ikke er lovligt – uden tilladelse – at kopiere, hverken helt eller delvist, fra andres profiler, herunder andres foto eller kort beskrivelse, til en blog eller diskussion.
Værdi og vildledning
Markedsføringslovens overordnede norm er god markedsføringsskik. Vildledende og utilbørlig adfærd er ikke lovlig, og man skal overholde reglerne for uanmodet henvendelse. Mange anvender metoden content marketing, dvs. at man tiltrækker sig opmærksomhed ved at lave værdiskabende aktiviteter, så det bliver let for andre at finde én på baggrund af faglige kompetencer. Dette er ikke i sig selv ulovligt. Et andet eksempel er, hvis man fx bruger kendte personer eller en andens LinkedIn profil i forbindelse med et blogindlæg med det formål, at bloggen skal fungere som reklame for én selv.
I alle tilfælde skal markedsføringsloven overholdes. Overtrædelse af markedsføringsloven kan blandt andet medføre, at man skal betale erstatning og vederlag. Jeg kan forestille mig, at det eventuelt kan være i forhold til, hvor mange der har læst indlægget eller i forhold til antal visninger.
Din LinkedIn profil er beskyttet af dansk lov
Efter ophavsretsloven beskyttes ”et litterært eller kunstnerisk værk”. Fx kan en LinkedIn profil være udtryk for en egen intellektuel frembringelse og derfor betragtes som et værk, der er beskyttet af loven. Det indebærer, at andre ikke blot kan råde over værket og gøre dette ”tilgængeligt for offentligheden”, heller ikke selv om forfatteren selv har offentliggjort sit værk.
Du må dog gerne citere andre fra en lovligt offentliggjort tekst, så længe du angiver, hvem der har skrevet det pågældende, og hvor citatet er hentet – og så længe du i øvrigt følger god citatskik: ”Helt overordnet er god citatskik, at du kun citerer i det omfang, som er nødvendigt i forhold til formålet og, at du bruger citatet på en rimelig og loyal måde. Fx må du ikke bruge et citat i en sammenhæng, der kan være krænkende for ophavsmanden, fx i en reklame,” siger Dorte Wiborg, Ordforrådet.
”Jamen, det er jo offentligt tilgængeligt…”
Det argument, der ofte henvises til, når jeg peger på, at man ikke ”bare kan kopiere”, er, at LinkedIn profilerne er offentlige tilgængelige. LinkedIn siger følgende: Det er i orden at bruge screenshots uden skriftlig tilladelse, når der ikke samtidig deles informationer, der kan identificere en person. Fx må screenshots ikke indeholde efternavne eller portrætbilleder. Slør billederne, eller erstat dem med stock billeder, og brug fiktive navne. Vær opmærksom på, at virksomheders logoer også er varemærker, som ejerne har rettighederne til.
Et andet argument er: ”Det gør alle jo”. Det har jeg følgende kommentar til: At mange kører for stærkt, gør det jo ikke lovligt for mig at overskride hastighedsgrænserne.
Tendensen på nettet er ”skriv først” og ”spørg bagefter” – det skader jo ikke. Man kan imidlertid ikke gå ud fra, at den, man kopierer, er interesseret i at være reklame for andre.
Uffe Ellemann Jensen udtrykte det engang sådan, at du skal ikke tage billedet af mig i frøperspektiv. (Jeg er ikke sikker på citatet, så læg mærke til, at det ikke er i citationstegn). Han ville selv have indflydelse på, hvordan han fremstod, når han udtalte sig. Modsat Simon Spies, der gav udtryk for, at enhver omtale var bedre end ingen omtale. Hvad angår det sidste, er det min opfattelse, at det ikke længere er korrekt, fordi det at komme i ”forkert selskab” markedsføringsmæssigt kan medføre store tab.
Brugen – misbruget – af andres profiler kan også perspektiveres i forhold til det, journalisterne gør, når de interviewer. De spørger nemlig, om de må citere dig for udtalelsen. Hvis du giver din accept, er du indforstået med, at din udtalelse kommer med i artiklen – men du får altså muligheden for at agere proaktivt. Men, hvis historien er til det, bliver den nok bragt alligevel, I know.
Løsning – et eksempel
En løsning er de reklamer, der har kørt i USA i forbindelse med valgkampen. Indslag med ”My name is Barack Obama, and I approve of this massage”, kører igen og igen som afslutning på sponsorerede TV-reklamer. På den måde verificeres indirekte ægtheden af de informationer, der bliver givet, og præsidenten giver troværdighed til reklamens budskab, og herved adskiller reklamen sig fra alle andre reklamer. Se mere herom i The “Stand By Your Ad” provision (SBYA) of the Bipartisan Campaign Reform Act (BCRA), også kendt som “McCain-Feingold”. Måske er det det, man skal indføre i Danmark?
Spørg først – skriv så!
Man kan sagtens virke troværdig, når blot det, man siger, er ægte. Men hvis du vil have opbakning til dit synspunkt fra andre: ”Spørg først” – ”skriv så”.
Mit råd er: Når du vil kopiere og bruge en andens profil eller indlæg, så få papir på hinanden. Det hjælper begge parter i det lange løb. Vi forbliver lovlydige, og LinkedIn støttes i deres arbejde for at bevare platformen som et professionelt netværk.
Husk på, du er værdsat – det kan nu siges ”med få ord” på LinkedIn.
I indlægget ”I de blindes rige er den enøjede konge” skrev jeg om, at andre nu kan anbefale ens færdigheder. Vi forudser, informationen også får indflydelse på indekseringer i søgninger ud fra LinkedIns definition af Relevans, idet omdrejningspunktet på LinkedIn netop er de personlige relationer, og fordi der nu er tale om en personlig anbefaling fra andre.
Før kunne man selv sige, hvor god man var. Nogen kan det hele, andre ingenting. Sandheden ligger måske ind imellem.
De fleste har arme og ben, så vores forudsætninger i den henseende er nogenlunde ens – vi kan det samme. Også her er sandheden nok midt imellem – det kommer an på, hvad man skal.
Det vigtige, som jeg tidligere har givet udtryk for, er: Det er ikke det, du siger, men det, du gør, der er relevant.
LinkedIns engelske udgave anvender udtrykket ”endorsement”, LinkedIns danske udgave anvender udtrykket anbefaling. Før vi går i gang med at anbefale / tilkendegive, er det rart at vide, hvad ordene egentlig betyder.
At anbefale betyder blandt andet: foreslå noget, idet man samtidig beskriver det som godt eller hensigtsmæssigt. Det formelle ord er rekommandere.
En anbefaling betyder blandt andet: udtalelse, hvormed man anbefaler nogen og opfordrer nogen til at bruge den pågældende genstand eller udføre den pågældende handling. Det formelle ord er rekommandation. I forhold til anbefalinger mellem mennesker er en anbefaling: en skriftlig eller mundtlig rosende udtalelse fra en arbejdsgiver eller lignende om en ansat eller en elev, som vedkommende kan bruge i en jobansøgning. Synonym: en reference.
En reference betyder blandt andet: henvisning til tredjepart, der kan give supplerende oplysninger – fx om en person, der søger en stilling.
At tilkendegive betyder: give udtryk for, meddele, viden om, være tegn på eller bevis på. Det formelle udtryk er at give til kende. Tilkendegivelse betyder: det, at tilkendegive noget.
Det engelske ord ”endorse” betyder: påtegne, godkende, tilslutte, støtte.
Det engelske ord ”endorsement” betyder: påtegning, godkendelse, bekræftelse (godkendelse oversættes med approval, bekræftelse oversættes med confirmation, tilslutning oversættes med connection).
En anbefaling er altså udtryk for en subjektiv tilkendegivelse af et andet menneskes kompetencer. I bund og grund vil de fleste mennesker bare gerne være værdsat. Det er et faktum, at anbefalinger giver troværdighed, og oftest er det således, at dem uden bliver et fravalg i forhold til dem, som har.
Det er den, der køber eller modtager en ydelse, der ved, om den var tilfredsstillende. Det er derfor en unik og positiv mulighed, LinkedIn har introduceret. Men det er vigtigt at huske, at det er både de faglige og de menneskelige kvalifikationer, der skaber en hel profil. Skills og ekspertise i din personlige profil skal derfor afspejle begge sider.
Hvorvidt der går inflation i anbefalinger er ikke afgørende. Det vigtige er, at man kan stå inde for de anbefalinger, man giver.
I de blindes rige er den enøjede konge – skills og expertise på LinkedIn
For en komplet udfyldt profil på LinkedIn er Skills og expertise vigtigt. Man kan angive specifikt, hvor meget erfaring på år man har, og man kan selv lave en skill (færdighed). Med LinkedIn Recruiter kan man bl.a. søge konkret efter nøgleord/kvalifikationer og erfaring på år.
Under menupunktet ”More” findes funktionen ”Skills and Expertise”. Indtast en færdighed, du besidder eller er interesseret i at vide mere om. Du kan godt have flere færdigheder.
Under hver skill kan man kategorisere sin praktiske evne inden for fire niveauer: Beginner, Intermediate, Advanced eller Expert. Man må gå ud fra, at arbejdsgivere som oftest leder efter den bedste.
Der findes dog mange forskellige variationer af, hvordan man definerer en ekspert. Ifølge Sproget.dk er en ekspert: “en person, der er ganske særlig kyndig i et bestemt fag, inden for et bestemt omraade osv.; sagkyndig. Holger Drachmann, som efterhånden blev en fuldendt Expert i Ægteskabets vanskelige Kunst”
Mark Twain derimod definerer en ekspert til at være “an ordinary fellow from another town”.
Sandheden ligger nok et sted midt imellem. Jeg plejer personligt at sige, at i de blindes rige er den enøjede konge, og du skal være til stede der, hvor der er behov for dig fremfor at konkurrere med alle om alt. Kort sagt: Vær konkret.
Når man holder musen over en specifik skill, vises en procentindikator. Her ses enten en grøn eller en rød pil og et tal. Denne indikator giver indblik i brugen af de forskellige skills blandt LinkedIns brugere.
Procentindikatorerne er udregnet ud fra årlig vækst for brugen af hver enkelt færdighed – altså hvor meget de bliver brugt af medlemmer på sitet. En positiv procentindikator er et udtryk for, at brugen af en specifik færdighed blandt LinkedIns brugere er steget i forhold til året før. En negativ procentindikator viser derimod, at en specifik skill er faldet i brug. En negativ procentindikator er ikke i sig selv dårligt. Besidder man eksempelvis en skill, der rangerer lavt eller decideret negativt i forhold til procentindikatoren, betyder det blot, at man – og derved ens færdigheder – er mere unikke. Vær opmærksom på, at man dog her vil være mindre synlig i LinkedIns interne søgninger, da procentindikatoren bliver udregnet ud fra, hvilke ord der bruges og søges på.
Man kan desuden anbefale forbindelser for deres færdigheder. Læs mere her.
Summary på LinkedIn: En matematisk tilgang ud fra et humanistisk synspunkt
Et summary beskriver kort indholdet af en tekst. På LinkedIn er summary det sted, hvor man præsenterer sig selv ved en kort beskrivelse af ens professionelle kvalifikationer – altså en salgstekst.
Der er ikke et entydigt svar på, hvad et godt summary er. Linkedin siger selv, at der ikke findes nogen rigtig eller forkert måde at udfylde sin profil – og dermed sit summary – på, og at den eneste, der ved, hvad der er relevant, er den person, der foretager en søgning. Det er dog min erfaring, at der kan gives anvisninger til, hvad der kan være godt – og at der er noget, der er forkert, fx skal man være påpasselig med ironi. Det er heller ikke godt med stave- og slåfejl, kommafejl mv., og det er vigtigt, at ens sætninger er selvforklarende. Du ved aldrig, hvem der læser det. Jeg har i forbindelse med dette indlæg snakket med rekrutterings- og virksomhedskonsulent Tonny Mikkelsen, der fx ønsker, at dine kontaktoplysninger – telefonnummer, mailadresse og hvilken by, du bor i – fremgår af dit summary.
Donna Serdula har i sin bog ”LinkedIn Makeover – professional secrets to a powerful LinkedIn profil” følgende teoretiske tilgang over de formål, en profil– og dermed summary – opbygges ud fra:
- Employer seeker: Bruges til at få (nyt) job
- Buisness seeker: Bruges til markedsføring via LinkedIn, læserne er typisk kunder, profilen er en personlig salgsbrochure
- Reputation seeker: Anvendes som den professionelle profil af én selv over for kunder, partnere, arbejdsgivere mv.
Alle tre tilgange er salgsorienterede, men på hver sin måde.
I bogen til jobsøgende: ”Sådan! Målret din jobsøgning – Netværk dig til et job med LinkedIn” skriver Ole Bach Andersen, Matilde Holm Hvidt og jeg, at dit summary skal være en grundig beskrivelse af dine kernekompetencer, og at du skal lade din personlighed skinne igennem. Opfat det som din personlige salgstekst. Du skal skrive, hvad du står for, hvad du har præsteret, og hvad du kan tilbyde en kommende arbejdsgiver. Har du skabt værdi for én virksomhed, kan du også skabe værdi for andre. Du skal huske på, at du ikke skriver til én bestemt virksomhed, men at beskrivelsen skal kunne læses og genkendes af tidligere kollegaer og arbejdsgivere og være indbydende for en rekrutteringsansvarlig og for en kommende arbejdsgiver. Der kan også være traditioner i forskellige brancher, man skal tage højde for.
I artiklen fra Forbes vises fx, hvordan man kan skrive et kort og specificeret summary over sin karriere, herunder inkludere målbare resultater og bruge nøgleord og sætninger fra jobbeskrivelser.
Det overordnede mål er vigtigt. LinkedIn skal ses som et strategisk værktøj, der skaber strategiske resultater. For at øge sin synlighed er også relationssammenhænge og nøgleordsfrekvens vigtige. Netværk på LinkedIn er vejen til målet, og ikke målet i sig selv. Jeg hører selv til gruppen af reputation seeker i Donna Serdulas oversigt. Mit summary (med salgstekst) er udformet med det overordnede mål i sigte – at vise mine kompetencer.
Alle anbefalinger til et summary har jeg forkortet ned i ligningen: Dit summary skal være summen af dine erhvervs- og uddannelseserfaringer med fokus på de værdiskabende aktiviteter.
Brug tid på at skrive dit summary. Bevar fokus på dit overordnede mål. Lad din personlighed skinne igennem uden at være privat. Det er din personlighed, du bliver ansat på.
Gør ansættelsesprocessen let og øg rekrutteringsgrundlaget – brug LinkedIn og red regnskoven
Når virksomheder kan slå job op på LinkedIn, hvorfor så ikke søge job med din LinkedIn profil? Det er muligt med funktionen ”Apply with LinkedIn”. Virksomheder effektiviserer rekrutteringsprocessen væsentligt og får et opdateret cv i form af ansøgerens LinkedIn profil. Funktionen er med til at øge kvaliteten af ansøgere, fordi når det er så let at søge en stilling, er der større mulighed for, at virksomheden kan tiltrække kompetente passive kandidater. Ifølge LinkedIn betragtes 79 % af alle med en LinkedIn profil som passive kandidater.
Ansøgerne undgår at bruge tid på at udfærdige ansøgning og cv, og de får et overblik over, hvilke stillinger de har søgt, fordi LinkedIn registrerer dem i ”saved jobs”, som du finder under ‘Jobs’. Det er – naturligvis – vigtigt, at man har en komplet LinkedIn profil. Du kan få konkrete tip til, hvordan du opdaterer din profil i ”Sådan! Målret din jobsøgning – netværk dig til et job med LinkedIn”.
Sådan fungerer funktionen for virksomheder
”Apply with LinkedIn” kan – uden meromkostning – tilføjes virksomhedens website her via LinkedIn Developers. Funktionen kan også tilføjes stillingsannoncer, som er slået op på LinkedIn. Man kan få ansøgerens profil i en e-mail eller direkte i virksomhedens rekrutteringsdatabase, og man kan vælge at få et kort summary over hver ansøger. Virksomheder bruger i stadig højere grad LinkedIn som rekrutteringsværktøj, netop fordi det minimerer omkostningerne at annoncere på LinkedIn frem for at anvende traditionelle rekrutteringskanaler. Prisen afhænger af jobbets lokation. Eksempelvis betaler virksomheder 1.041 kroner for 30 dages opslag i LinkedIns ”Jobs” sektion i Danmark. Ved at bruge ”Apply with LinkedIn” får virksomheden mest mulig valuta for pengene. Har en virksomhed brug for jobopslag i større omfang, skal der vælges en anden løsning.
Sådan fungerer funktionen for ansøgere
Via Apply with LinkedIn knappen kan man tilpasse sin profil, inden ansøgningen sendes – ens profil er ofte udtryk for en slags ”brutto-cv.” Det er en god idé at skrive en kort besked til virksomheden om, hvorfor du søger stillingen. Du kan også se, hvordan du er forbundet til virksomheden ud fra LinkedIns definition af relevans. Langt de fleste job i Danmark bliver besat gennem netværk. Anmod derfor dine connections, der er forbundet til virksomheden, om en reference. Det kan øge dine chancer for at få jobbet – men vær opmærksom på, at det ikke er sikkert, at de vil anbefale dig.
Sådan får du mest muligt ud af din LinkedIn Company Page
Med en LinkedIn Company Page kan du skabe direkte kontakt mellem virksomheden og virksomhedens followers. Ved at bruge LinkedIn Company Page kan virksomheder synliggøre deres kerneydelser og generere leads. Branding af din virksomhed skal gøre en forskel – gøre din virksomhed forskellig fra andre, som udbyder lignende service eller produkter. Kort sagt, at man er det navn, som bliver husket.
LinkedIn er effektiv til branding. Det kan derfor betale sig at gøre noget ved din virksomheds LinkedIn Company Page.
11 gode råd til at optimere din Company Page
Her er 11 gode og simple råd til at hjælpe dig med at optimere din virksomheds Company Page og gøre den mere aktiv.
Inden du går i gang, er det vigtigt overordnet at forholde sig til to spørgsmål:
- Hvad vil virksomheden bruge LinkedIn til?
- Hvem i virksomheden skal have ansvar for implementeringen?
På WLFMcphs Company page deles for eksempel tips og tricks om, hvordan man med få midler kan få mere ud af LinkedIn.
1. Vælg, hvem der må udføre opdateringer, og tilføj dem på siden
Gå til ”Edit”, klik på ”Designated Users Only” og vælg de connections, der skal kunne redigere og publicere på din Company Page.
2. Lav statusopdateringer
At poste statusopdateriner konsekvent vil hjælpe dig med at komme bredt ud på LinkedIn samt få trafik til din Company Page fra LinkedIn.
Hvor tit og ofte er en smagssag. En tommelfingerregel er, at du starter blidt ud. Husk
på, at man kommer direkte ud i folks nyhedsstrøm, og derfor skal man være opmærksom på, at for stor aggressivitet kan opfattes som spam. Se fx:
3. Tilføj din blog RSS til din Page for at opnå øget trafik til din hjemmeside
Du kan automatisk tilføje dine blog-artikler på din Company Page og derved rette trafik mod din hjemmeside. Det skaber øget fokus på hjemmesiden.
4. Lav en overskuelig ”Company Overview” beskrivelse med den mest relevante information øverst
Vær kort og præcis, når du udfylder dit Company Overview. Det er sværere at skrive kort end langt. Man skal være opmærksom på, at ens tekst visuelt bliver afkortet ca. ved linje 8. Sørg derfor for, at den vigtigste pointe vises øverst, uden man er nødt til at scrolle længere ned på siden.
Det er en god idé at lede besøgende videre til andre dele af din Company Page og opmuntre folk til at ”følge” siden. Se fx:
5. Vis nyheder om din virksomhed
Du kan automatisk poste nyhedsartikler og pressemeddelelser om din virksomhed på din LinkedIn Company Page. Herved kommer alle nyheder ud til virksomhedens followers.
Om det er en god idé eller ej bør overvejes af virksomheden. Tendensen i tiden er den, at den digitale verden gør alt mere transparent.
6. Tilføj ”Company Specialities” (eller nøgleord) for at hjælpe din virksomhed med at blive fundet under specifikke termer/brugte søgeord inden for branchen
Et godt råd til en LinkedIn SEO-strategi kan være følgende: Når folk søger efter en virksomhed som din på LinkedIn, vil du være sikker på, at din virksomhed bliver vist.
Find relevante nøgleord ved at undersøge, hvordan virksomheder, der ligner din, bliver fundet. Hvilke nøgleord anvendes i branchen? Tilføj nogle af de nøgleord, der giver mening for din virksomhed. Det vil hjælpe din Company Page med at blive synlig. Brug eventuelt funktionen ”Beta Skills” under ”more” i LinkedIn.
Se fx Wlfmcph´s eksempler på nøgleord:
7. Lav et link til en ”landing page” på din Company Page
Lav et link til en ”landing page” med detaljer om din virksomhed, eksempelvis virksomhedens hjemmeside. Det er en effektiv måde at skaffe leads/nye kunder.
8. Vis virksomhedens produkter eller services i ”Products” sektionen og forklar, hvorfor de er værdifulde
Under ”Products” sektionen har man mulighed for at beskrive virksomhedens produkter eller services individuelt og bede kunderne om at anbefale dem. Anbefalinger af et produkt fra venner er bedre reklame end alt andet – ”word of mouth” metoden. Se fx:
9. Tilføj bannere til din ”Products” sektion og link til din hjemmeside
Hvis du har et 640×220 pixel banner eller billede, der viser dine produkter eller services, så upload og brug det til at linke til en af dine ”landing pages”. På den måde kan du også skabe øget trafik.
10. Målret dine produkter
Det er muligt at skabe forskellige versioner af din LinkedIn Company Page baseret på din målgruppes LinkedIn-profiler. Du kan segmentere dine produkter i forhold til fx geografi, jobfunktion, branche og titel.
11. Tilføj en video til din ”Products” sektion
Du kan tilføje en YouTube-video om din virksomhed (eller en anden YouTube-video), der har relevans for dine kunder, ved at klikke på ”Add YouTube video…” og dernæst copy/paste YouTube video-linket. Nu har du en video til at komplementere det skrevne indhold.
NB. Dette blogindlæg er blandt andet skrevet med inspiration fra ”how to optimize your company page in 15 minutes”. Det er selvfølgelig utopi at lave en effektiv Company Page på 15 minutter – LinkedIn skal man bruge mindst lige så meget tid på, som man gør på sine andre sociale medier.
Dit udtryk er mit indtryk – LinkedIn profilbillede
Billedet på LinkedIn-profilen sender vigtige signaler. Andre mennesker afspejler og bekræfter det, vi allerede selv ved: Om vi er i balance med os selv og vores omgivelser. Dette udtrykker kroppens holdning uden ord. En anspændt holdning, en kollapset holdning, en opgivende holdning, en frembrusende holdning, en dominerende holdning eller en afbalanceret holdning fremelsker ikke samme reaktion hos andre. En afbalanceret kropsholdning signalerer rummelighed, imødekommenhed og overblik; et godt udgangspunkt for et fremtidigt samarbejde.
Generel rådgivning til billedet på LinkedIn-profilen er, som der også står i manualen ”Sådan! Målret din jobsøgning – Netværk dig til et job med LinkedIn”, at billedet skal være vellignende og personligt, men ikke privat. Men hvad betyder det? Det har vi reflekteret over. Der er mange, der siger, at man skal være smilende, blandt andet Louise Fletcher, der uddyber det ganske kort i ”The Blue Sky Guide to LinkedIn.”
Hvorfor er billedet så vigtigt? Billedet er det første, man bliver præsenteret for, når man ser en profil. Det er jo ligesom ”kærlighed ved første blik”. En overfladisk betragtning, men måske en relevant tankegang. Synsindtrykket er det første sanseindtryk ved mødet med nye mennesker, og det kan medføre fx sympati eller antipati. Derfor er det vigtigt. Det drejer sig om førstehåndsindtrykket.
Hvad er så et godt billede? Definitionen af det gode foto tager ofte udgangspunkt i fotografens virkelighed. Profil, frisure, påklædning, farvefoto eller sort/hvid. Naturligvis er det vigtigt, at fotoet også ud fra en fotografs vurdering er godt.
Billedet skal være vellignende. Det er et led i personens selvfremstilling. Se mig verden! jeg er ikke, som de andre! Jeg vil opfattes i den sammenhæng, jeg selv definerer. Måske synes man, at man er kreativ og innovativ, men det synes ens kollega ikke. Prøv at få en anden til at beskrive dig -– mange af os bliver forbavsede. Det er mange forskellige mennesker, der bedømmer én ud fra billedet. Nogle kan lide moderen, andre datteren. Det gælder om – særligt for den jobsøgende – at vælge det billede, de fleste får sympati for. Billedet skal underbygge ens kernekompetencer og understrege ens personlighed. Det er en god øvelse at sætte sig ”over på den anden stol”. Ville jeg som arbejdsgiver antage en person, der ser ud som på det billede, jeg har på min profil? Ser jeg ud til at kunne arbejde i team, eller er jeg enspænderen? Når smilet øjnene?
Efter vores mening er billedet på LinkedIn-profilen en vigtig del af den personlige profil. Vær derfor opmærksom på de signaler, du sender også gennem billedet på LinkedIn. Det drejer sig jo ikke om at være køn og smuk, men venlig og imødekommende, specielt hvis man er jobsøgende. Mentor i kropsarbejde med speciale i kroppens holdning Ingrid Skov siger dette kort og klart med ordene: Dit udtryk er mit indtryk!
Video! Video! Den kører nat og dag – også på LinkedIn
Vi smider omkring os med superlativer og fremmedord, når vi skriver blog-indlæg, manualer eller udfylder vores profil på LinkedIn. Det mest brugte ord skulle efter sigende være ”kreativ”, der i øvrigt bliver brugt som synonym for ”innovativ”. Stillingsannoncerne er også med på vognen. Jeg har læst, at en årsag kan være, at i krisetider skal alle være kreative og innovative. Hvorfor? Fordi det er kendt, at store opfindelser er gjort i krisetider, i krig og under trange kår. Nød lærer nøgen kvinde at spinde.
Tror de jobsøgende, at det er kreativitet, der efterspørges? Tror virksomhederne, at det er kreativitet, der kan løfte dem ud af recessionen? Og rådgivere – lige fra konsulenter med høje uddannelser til andre mere autodidakte anbefaler også, at man for at vise sin kreativitet og innovation kan tilføje videoer til sin LikedInprofil.
Man må stille sig selv det spørgsmål, om der virkelig findes så mange kreative og innovative mennesker? Jeg har ladet mig fortælle, at 98 % af menneskene i realiteten helst vil have, at dagen i dag bliver som dagen i går, og at dagen i morgen bliver som dagen i dag. Er det de 2 %, der nu i den grad er på banen?
Et andet spørgsmål er, om mon alle kan leve op til sin LinkedInprofil? Har det kreative og innovative taget overhånd på bekostning af kernekompetencerne – det, man kan levere og er god til. Når alt kommer til alt, er det måske også det, virksomhedens HR-medarbejder søger. Det er selvfølgelig vigtigt, når man udfylder sin profil, at man overvejer, hvem der skal læse den, og hvad den skal bruges til. Nogle ”læser sig til viden” mens andre ”ser sig til viden”. Jeg overvejer også, om alle videoklip og andre billedindtryk virker efter hensigten? Vi bliver alle – også headhunterne – hele tiden bombarderet med virale indtryk. Denne nyhedsstrøm i lyd og billeder kan også komme til at virke på modtageren som spam – nå, en video mere, forbi den! En anden indgangsvinkel er, at man jo ikke behøver at lave en video, blot fordi man kan. Uden reelt indhold er det ikke andet end tidsspilde for modtageren. Hertil kommer, at ens video måske ikke af andre opfattes helt så positivt, som af ens mor.
Nu skal man jo ikke lade sig nøje med at stille spørgsmål, som man selv svarer på. Derfor har spurgt 3 headhunter om brug af video mv. Resultatet af min forespørgsel er, at de ikke har opfattet de videopræsentationer, de har set, som positive for kandidaten. Tværtimod. Svaret har været et ”klart og rungende no-go!” Kandidaterne fremstår ofte vævende, usammenhængende, famlende og ekstremt indstuderede. Og man kan altid finde noget negativt, ex tøjvalg, kropssprog, frisure og ansigtstræk.
Det gælder dog ikke for employer branding – her er der mange professionelle og gode profilvideoer – og der kommer flere.
Min foreløbige konklusion er den, at det er afgørende at holde fokus på kvalifikationerne og værne om sin egen professionalisme og de kerneydelser, man kan leve op til – og det gælder selvfølgelig også den kreative.
(sproget.dk):
Nye kommentarer